• Alt på lager og hurtig levering
  • Europas største showroom på 6200 m²
  • Kørende mekaniker kun 545,- i timen

Avant går hele vejen: e5 er 100 % grøn!

Avant går hele vejen: e5 er 100 % grøn!

Avant går hele vejen: e5 er 100 % grøn!

Den finske producent lancerer nu Avant e5 - en fuldt elektrisk, batteridrevet minilæsser i 500-serien, der tilbyder nul-emission, ekstremt lavt støjniveau og lave driftsomkostninger.

Den nye minilæsser blev præsenteret på Bauma 2016 og den blev mødt med stor interesse af de besøgende. Ved testkørslen på den udendørs demobane udbrød en tilskuer entusiastisk: “Det er næsten som en Science Fiction-film, jeg kan se maskinen grave med skovlen, men der er overhovedet ingen motorstøj, kun lyden af sten mod sten!”

Den elektriske, batteridrevne minilæsser er knækstyret som resten af 500-serien. Ideel til indendørs arbejde på ikke-ventilerede steder, hvor udstødningsemission er bandlyst og støjrestriktionerne er strenge, f.eks. hospitaler. Den er udstyret med et blysyrebatteri på 201Ah og opladeren er indbygget i læsseren. Den har to separate elektromotorer - en 6 kW motor til at drive maskinen og en 2 kW motor til drift af bom og redskabshydraulik. Redskabshydraulikkens olieflow er på 30 l/min., hvilket muliggør arbejde med de fleste af Avants redskaber. Længden på minilæsseren er 2,47 m og bredden kan komme helt ned på 1 m. Egenvægten er 1520 kg. Som alle Avant minilæssere har den hydrostatisk transmission og kørehastigheden er 10 km/t.

Op til 5 timers arbejdscyklus på en opladning

I et interview med fagtidsskriftet bi-GaLaBau fortæller Salgsdirektør Jani Käkelä, at driftstiden for e5 vil variere, afhængigt af typen af arbejde. Drift i 45 minutter til 1 time vil være muligt ved ekstremt krævende opgaver og kraftig brug af redskabshydraulikken. Ved medium belastning af minilæsseren vil driftstiden være mellem 1,5 og 4 timer og ved let arbejde, som kørsel, transport og løft, med let eller ingen brug af redskabshydraulik, opnås en arbejdscyklus på helt op til 5 timer.

Læsseren har en integreret batterioplader, hvilket gør det muligt at oplade batteriet overalt, hvor en 220V/10A stikkontakt er tilgængelig. Opladningstiden for batteriet til 100% kapacitet er cirka 5 timer, mens der kan opnås en batterikapacitet på 80% ved omkring 3 timers opladning.

Ikke meget dyrere end en dieseludgave

Som regel er elektriske køretøjer væsentligt dyrere at anskaffe end de konventionelt drevne, men det bliver ikke tilfældet med den nye finske minilæsser. Avant e5 kommer ikke til at koste meget mere end sin dieselpendant, Avant 528.

Helbredsmæssige fordele for dyr og mennesker

Jani Käkelä fortæller, at den elektriske minilæsser omtrent har samme ydeevne som en dieselmaskine. Avant ser et stort potentiale for maskinen inden for områder som landbrug, hestehold og forskellig industri, hvor emissionsfri drift er ønskelig. Man undgår udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer, der kan betyde sundhedsrisici for føreren, personalet og dyrene. Nedrivning og byggeprojekter bliver også fremhævet af Avant som potentielle kunder. Mange af disse kunder har opgaver med en relativt kort arbejdscyklus, så batteriets levetid er ikke noget problem for dem.

Fremtiden er grøn

Også det danske publikum er nu blevet præsenteret for den nye elektriske minilæsser. På Agromek 2016 oplevede Avant Danmark en stor interesse for e5. “Det er især kirkegårde, som ønsker sig støjfrit udstyr og landmænd, som vil ha emissionsfri læssere til at køre med i stalden. Og det kan de få nu, vi har allerede de nye maskiner på lager!” fortæller Jannik Pedersen fra Avant Danmark, og fortsætter: “Til foråret 2017 kommer storebror, Avant e6, med lithium-ion-batterier. Der er ingen tvivl om, at fremtiden er grøn!”