• Alt på lager og hurtig levering
  • Europas største showroom på 6200 m²
  • Kørende mekaniker kun 560,- i timen

Vi støtter dansk landbrug

Vi støtter dansk landbrug

I dag er vi ikke alle sammen at finde hjemme hos Avant Danmark. En håndfuld af os er nemlig taget til Christiansborg for at vise vores støtte til dansk landbrug.

Avant Danmark støtter dansk landbrug ved Christiansborg

Og selvfølgelig skal vi det.

Vi er stolte af det danske landbrug og de mennesker, der hver eneste dag arbejder for at producere danske fødevarer, skabe arbejdspladser og holde gang i vores landdistrikter. Det har vi været i mere end 35 år - og det vil vi fortsætte med at være. Vi er samtidig stolte af hver eneste uge at levere maskiner til dygtige danske landmænd.

Vi står sammen med dansk landbrug

I dag forventes omkring 300 traktorer og mere end 1.000 landmænd og andre aktører at samles ved Christiansborg i forbindelse med Folketingets behandling af de kommende kvælstofregler.

Hos Avant Danmark deler vi bekymringen for de konsekvenser, den nye lovgivning kan få.

Konsekvenserne rækker langt ud over marken

Ifølge Bæredygtigt Landbrug vil ændringerne i kvælstofgrænserne berøre 65 procent af Danmarks dyrkede areal.

Det handler derfor ikke kun om den enkelte landmand, men også om fødevareproduktionen, følgeerhvervene, arbejdspladserne og livet i landdistrikterne.

Vi mener ganske enkelt, at den kurs, der er lagt op til, risikerer at få alvorlige og ødelæggende konsekvenser for dansk landbrug.

Derfor står vi i dag sammen med landmændene foran Christiansborg. For vi vil også i fremtiden have et stærkt dansk landbrug, som vi kan være stolte af.

Tak til alle jer, der hver dag arbejder for det danske landbrug