Så kunne Avant Danmark som de, ellers før covid-19, igen holde åbent hus mellem jul og nytår – det har været til stor glæde for kunderne
Godt 500 besøgende var forbi det store grønne showroom i Låsby d. 28. og d. 29. december. Her afholdt Avant Danmark med stor succes det årlige åbent hus efter to års pause grundet covid. Det beskriver virksomheden selv som en stor succes.
”Det har været en sand fornøjelse, at vi langt om længe kunne holde åbent hus igen. Det har været to triste år med forsamlingsforbud, hvor vi ikke har kunne samle vores kunder og andre interesserede til et hyggeligt arrangement, som vi ellers altid har gjort. Det har vi virkelig savnet, og det samme kunne vi mærke at kunderne havde”, siger Jørgen Jensen, indehaver og sælger hos Avant Danmark
Kunderne trængte til det
Det var meget evident, at de mange fremmødte trængte til at komme ud, og at savnet til at sparke dæk havde været stort. Mange var kommet for at handle. Mange var som sædvanligt også kommet blot for at hilse på, og for at se hvad Avant har fået af nye spændende redskaber og maskiner.
”Der var naturligvis stor interesse for de brugte maskiner og redskaber, hvorpå der var gode rabatter at finde. Det synes jeg også, at der var for vores fabriksnye Avant maskiner. Dem fik vi også solgt nogle stykker af. Rigtigt mange var også kommet for at se vores nye byggeri, som snart står færdigt. Vi har bygget næsten 3.000 kvadratmeter til showroomet, og det havde naturligvis stor interesse hos specielt vores gamle kunder at se, afslutter Jørgen Jensen.
Stadig hurtig levering og stort lager
Avant Danmark har endnu ikke været voldsomt ramt af de verdensomspændende leveringsproblemer. Leveringstiderne er stadig enormt korte, og langt de fleste købere kan forvente leveringstider på under en uge ved købet af en ny minilæsser fra Avant Danmark. På tilbehøret gælder de samme betingelser også, da langt størstedelen af redskaberne også er lagerført hele året rundt.