0 vare(r)

Betal med dankort

Grønt er godt - OptiDrive er endnu bedre!

13/06/2017

Grønt er godt - OptiDrive er endnu bedre!

 

    

Grønt er godt – OptiDriveTM er endnu bedre!

  

Finske Avant lancerer ny udgave af den populære grønne minilæsser. Konceptet hedder OptiDriveTM, og som navnet antyder, drejer det sig om maskiner, der er endnu mere effektive end de tidligere. Avant Danmark glæder sig over nyheden.

 

OptiDriveTM betyder 10% bedre performance og dermed mindre brændstofforbrug, 60% færre hydrauliske samlinger, 20% færre hydraulikslanger, parkeringsbremse på baghjulene, mindre varmeudvikling, færre motorvibrationer og nemmere servicering.

 

Jørgen Jensen fra Avant Danmark fortæller: ”Avant minilæsseren har en hydraulisk pumpe med variabel forskydning, fire hydrauliske drivmotorer og nogle ventiler, der er forbundet med hydrauliske slanger og fittings. Dette system, hvor kraften overføres fra motoren til hjulene ved hjælp af hydraulikolie, kaldes populært drivlinien. I stedet for mekanisk kraftoverførsel via aksler, har Avanten en separat hydraulisk drivmotor på hvert af læsserens fire hjul.” Han fortsætter: ”Avant var de første til at designe og udnytte et sådant system i en minilæsser, og det har vist sig at være meget effektivt. Det giver masser af skubbekraft, et meget kompakt design og et ekstremt lavt tyngdepunkt, hvilket er en vigtig del af læssernes store stabilitet.”

 

Reduceret varmeudvikling

Det er dette system, som Avant nu har raffineret yderligere. Der er taget udgangspunkt i, at varmeudvikling giver effekttab. Når hydraulikolien sendes rundt i drivlinien, møder den modstand fra de mange komponenter, og det udvikler naturligvis varme. Jo flere slanger og fittings, jo mere varmeudvikling. I det nye system er mængden af ​​hydrauliske slanger og fittings blevet radikalt reduceret og optimeret.

 

Grønt sølvbryllup

Lanceringen af OptiDrive-konceptet falder sammen med Avant Danmarks 25 års jubilæum som dansk Avant importør. ”Det er dejligt, når et virkelig godt produkt bliver endnu bedre”, siger Jørgen Jensen, ”og det er dejligt at fejre ”sølvbryllup” med Avant. Det har været 25 gode år, med et fantastisk samarbejde med finnerne. Vi mærker en stor interesse for de nye OptiDrive-maskiner og de første 745´ere er allerede på vej ud til kunderne. Det er en stærk maskine, der kan køre med f.eks. en palle belægningssten, og det er der mange, der finder interessant.”

 

OptiDriveTM er standard på alle maskiner i 700-serien og e-serien fra foråret 2017, senere kommer 500- og 600-serien med på vognen.

  

  

  

Fordelene ved Avant OptiDriveTM:
10% bedre ydeevne. OptiDriveTM-systemet reducerer effekttabet med op til 1,5 kW, hvilket svarer til ca. 10% af drivliniens samlede forbrug. Det betyder bedre brændstoføkonomi og mere maskinkraft til opgaverne.
60% færre hydrauliske samlinger. Langt færre 90 graders vinkel-fittings og T-forgrenings-fittings, som ikke er optimale for flowet.
20% færre slanger. Alle ventiler er samlet i én ventilblok, designet af Avant.
Mindre varmeudvikling. I Avant OptiDriveTM er mængden af ​​skylleolie i motorerne 5 gange større i forhold til det gamle system, hvilket giver en langt bedre afkøling af drivlinien.
Parkeringsbremse på baghjulene. For at få det bedst mulige greb i alle terrænforhold og ved alle slags belastninger, er parkeringsbremsen i OptiDriveTM placeret på læsserens baghjul.
Færre motorvibrationer og mindre støj. Avant OptiDriveTM har et forbedret motorophæng, som er vibrationsdæmpende. Det gør en positiv forskel i støjniveauet i læssere med LX- og DLX-kabine. De nye, større motorophæng reducerer vibrationer med 50% på Avant 745 og 750 og med 37% på Avant 755i og 760i.
Bedre hydrauliske samlinger. Avant OptiDriveTM benytter det nye Parker EO-3® monteringssystem til alle hydraulikslanger og fittings. Systemet er baseret på en 24 graders indvendig konus med integreret gummipakning og et kegleformet gevind, som forbedrer tætningsgraden. En cirkulær skala, med en gul markering, viser præcis hvornår det rette tilspændingsmoment er nået. De færre fittings og slanger betyder også mindre risiko for lækager.
Nemmere servicering. Færre hydrauliske samlinger, det nye fittingsystem og mere plads i motorrummet betyder bedre arbejdsforhold under servicering.

 

« Tilbage